Heldige og lykkelige… og trætte

hth

Nok var vi heldige, og troede egentlig at så var den skive skåret. Men held redder ikke en helt, når man er træt.

Vi kører dagligt fra kyst til kyst mellem hjem og arbejdsplads. 2,5 time i bilen hver dag. Oveni det kom så lige turene til Hybel Huse i Horsens for at få alt på plads med huset. Heldigvis mødte vi byggebranchens mest tålmodige mand i form af sælgeren Jens. Jens har med sit fantastiske væsen og rolige sind guidet os igennem hele processen omkring materiale valg. Det er en proces, som jeg egentlig troede ville være den sjoveste, men den har også haft nogle frustrations scenarier for mig. Indretningen har hevet tænder ud – men Jens – og hans kollega Søren, som tegnede huset – klarede forløbet til perfektion, og dagen kom i marts måned, hvor vi underskrev kontrakten på at bygge huset.

Herefter tænkte jeg, at nu er vi i mål – men nåh nej. Nu kom møderne med køkkenfirmaet, elektrikeren, valg af gulve osv.

Jens sagde den dag, vi skrev under på kontrakten, at nu havde vi lige et par fridage, før vi skulle i gang med at arbejde… og han fik ret!

Igen så vi bare hvor professionelt et firma Hybel er. De har valgt nogle rigtig dygtige samarbejdspartnere, og jeg følte fra første samtale med Camilla hos HTH i Horsens, at vi var i de bedste hænder. Hun talte lige ud af posen, kom med anbefalinger og reelle råd. Havde løsningerne klar på rede hånd, når vores idéer kom til kort, og samtidig var hun klar i mælet om, hvad der duede og ikke duede. Hold nu op jeg var overrasket. For lige som med Hybel Huse følte jeg ikke, at vi sad overfor en sælger – jeg følte vi her havde med en rådgiver at gøre. På 3,5 time var vi i mål med valg af interiør til et helt hus. Og vi fik lige nøjagtigt de ting, som vi gik efter, og som vi drømte om. Altså 3,5 time!!! Jeg siger jer, vi har brugt minimum dobbelt så lang tid på at vælge en ny sofa!! (Stakkels Michael – stakkels stakkels stakkels tålmodige mand).

Efter en tur på den gyldne måge – jo det må man godt sådan en dag – gik turen til elektrikeren for lige at snuse lidt til hårde hvidevarer og blive klædt en smule på inden mødet en uges tid efter. Og for at sætte toppen på kagen tog vi lige Stark og valg af klinker til hyblen….

Vi sov godt den aften!

Kærligst Karen

Frygtelig enige hele vejen igennem

plantegning

I går fortalte jeg lidt om, at vi nu endelig ser resultatet af alle vores drømme, valg og ønsker. De tager lige så stille form. Heldigvis ikke helt så stille og roligt, som jeg lader som om her på bloggen. For det går skisme stærkt. De håndværkere kan flytte fødderne, hænderne – eller hvad de nu bevæger for at lave deres arbejde. Det går stærkt og tidsplanen følges – selvom der har været ferie.

Men inden de gik i gang, var der en masse beslutninger, der skulle træffes. Dem, som vi nu ser tage form. Vi griner lidt af det her i huset, for første beslutningen burde vel være at blive enige om at bygge hus. Meeeen lige den beslutning, har vi faktisk aldrig truffet. Det skete bare lige så stille. Vores venner byggede på grunden ved siden af os. Det fristede vores stakkels svage sjæle, da vi stod og skulle tage en beslutning om at rykke tættere på jobbet.

Så første beslutning er ikke taget – men lige så stille bare sket. Det er lidt typisk os. Vi er for øvrigt heller ikke blevet enige om at flytte sammen endnu….. men postadressen er den samme, så det er også lige så stille sket ☺

Anden beslutning var så køb af grund. Det gav lidt sig selv, da vi jo var fristet af vores venners hus, beliggenhed og fordi vi vidste, hvad grundsælgeren stod for. Michael talte med sælgeren et par gange og pludselig en dag, siger han så til mig, at han havde bedt sælgeren reservere grunden….. Okay – godt så. Jeg var ikke klar over, at han var nået dertil i beslutningerne – men det var godt for mig, for det gjorde skridtet mod et grundkøb nemmere. Sælgeren var virkelig reel. Han vidste, at vi havde en bolig, vi skulle have solgt, og samtidigt skulle have lavet jordbundsundersøgelser, før vi kunne sætte en underskrift og give ham pengene for grunden.

Men Vejens mest positive og tålmodige mand ventede på os – og kom faktisk ikke helt til at vente så længe, som jeg havde regnet med.

For i hele dette forløb, er det hele gået ret heldigt for sig. Vores hus blev solgt på ganske kort tid. Vi havde faktisk 3 købere til det. Det par, som endte med at købe det, har vist sig at være de dejligste mennesker. Reelle og så ufattelig positive. De var faktisk med til vores rejsegilde på det nye hus.

Vi var heldige, at de havde en mellemstation mellem deres boligsalg og dette køb, så vi kunne blive boende her til overtagelsen af det nye hus i oktober.

Hvor heldig kan man lige være? Ja, vi har været heldige mere end en gang i dette forløb….

Kærligst Karen

Byggeriet tager fart

rejsegilde

Ja, det går bare stærkt her. Først gik det stærkt – så gik det en lille smule i stå (nogle siger, at håndværkere også skal have ferie???) – og nu har en vis mand taget ved håndværkerne. For få uger siden stod der bare indervægge på det støbte gulv. Nu står huset der.

Vi startede vores ferie med at holde rejsegilde. Det var så god en dag. De fleste af vores nye naboer kom forbi, sælgeren fra Hybel Huse kom med (ironisk nok) 2 paraplyer og lidt vin. Tænker vinen er for at få mig til at sove godt, og ikke forstyrre dem for meget. Samtidig kom både venner og familie samt kollegaer. Hold op en dag, og vi nød det i stor stil.

Vores dejlige niece tog turen med Michael på taget og hjalp med at sætte de fine vimpler op. Vi nåede op på 11 vimpler.

Jeg følte slet ikke, at jeg fik talt med alle gæsterne. Det var som om, jeg løb lidt rundt omkring mig selv. For hver gang jeg viste rundt i huset, kom jeg i tanke om flere af alle de valg, som vi har gjort os.

Det er nemlig en pudsig proces at bygge hus. Når man træffer alle valgene – udhæng, farver, interiør, døre osv. så er det lidt som at tale om drømme og ønsker. Vi har tegnet drømme køkkenet hos HTH i Horsens, valgt drømme indretningen hos Hybel Huse, valgt drømmefyret til baggangen (ja ja – jeg er i gasbranchen – lige det der kan godt hidse mig op 🙂 ). Det er som om vi har tegnet drømmene på papir – men nu kommer det frem løbende i huset. Sætningen mellem os – “Åh ja, det har vi også valgt” – er godt nok blevet brugt meget de seneste uger.

Mon ikke sætningen også bliver brugt igen den kommende uge, når vi igen smutter forbi vores nye Hybel og følger byggeriet?

Kærligst Karen

Sammen er vi stærkest

img_2226

Smukke langstilkede roser fra min dejlige kæreste – fordi “sammen er vi stærkest,” som udtrykket siger. Helt korrekt. Sådan er det nemlig her hos os. Vi har sygdom helt ind på kroppen og ind i vores hverdag. Mange dage – ja langt de fleste dage – er det bare business as usual, men nogle dage er det bare absolut det modsatte. Og sådan nogle uger har vi haft nu.

Midt i glæden over byggestart, har vi fået en bunke dårlige beskeder i streg. Egentlig føler man sig lidt som sådan en Fætter BR ting, som man kunne slå til og så vippede den helt ned og kom hurtigt op. Men i de her dage har Fætter BR tingen mistet sin evne til at komme hurtigt op igen.

Jeg føler mig egentlig normalt super stærk. Er vokset op med en syg far, har selv en kronisk sygdom, som jeg håndterer uden medicin, har haft et par blodpropper og intet har slået mig ud af kurs. Men lige nu føler jeg mig faktisk ikke stærk.

Lidt ironisk trøster min kæreste mig…. jeg burde være den stærke lige nu. Men nej – det er ham, der er det. Jeg roder lidt i skuffen efter humøret og håber også, at jeg finder det snart. For lige om lidt starter jeg nyt job, flytter i nyt hus og i virkeligheden har jeg måske alligevel ikke så meget at være slået ud over. Måske jeg bare skulle hive hovedet ud af r…. på mig selv og tage mig lidt sammen.

God aften alle sammen.

Kærligst Karen

Alt er nu klar!

img_1187

Ja, jeg er utålmodig… i den grad utålmodig. Huset er tegnet, inventaret tegnet og valgt, klinker og trægulv valgt, strøm og hårdehvidevarer er på plads…. nu venter vi på det bliver uge 23, og vi går i jorden.

Vi har endda pakket de første 10 flyttekasser. Men desværre gør det jo ikke, at vi kan zoome os selv til overtagelsen i oktober.

Vi stod på vores grund i forgårs. Faktisk står vi der jævnligt… for naboerne er vores rigtig gode venner. Det er lidt uvirkeligt at tænke på, at der hvor vi parkerede faktisk er vores kommende køkken.

Ingen fortalte os at det værste i processen er ventetiden. Men det må jeg nok erkende, at det er for mig. Det er lidt som at stå med bilen pakket, klar til at køre på ferie og vente på at komme afsted. Jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at slappe af. Er ikke motiveret til at gå igang med projekter, og de projekter der nu endelig fylder for mig – dem kan jeg af gode grunde ikke gå igang med før huset er der!

Kærligst Karen

Når kun det beste er godt nok

img_1443

Nu plejer jeg ikke at være den helt store til at tale om hudpleje og make-up – det skal bare være der. Men gennem de sidste måneder har jeg forsøgt at lave små ændringer i min hverdag i retningen mod at passe bedre på mig selv.

Min bedre halvdel fokuserer meget på Svanemærket og hvilke stoffer, som kommer i berøring med vores krop. Jeg fokuserer mere på, at make-uppen holder hele dagen.

Men jeg må indrømme, at jeg har taget noget af det til mig. Jeg forsøgte derfor at søge efter et mere fornuftigt valg i make-up, da jeg købte forleden. Valget faldt på Idun Minerals, som jeg bestilte online hos Matas.

Mærket er nordisk og ikke fyldt med dårlige stoffer som fx. parabener. Deres produkter ligger i en særdeles overkommelig prisklasse og har et lækkert design. Endda har mærket et æble i designet, så det matcher min telefon 😉

Jeg har i dag brugt deres øjenskygge og Eir mascara og må sige, at det lever til fulde op til mine krav for kvalitet og holdbarhed.

Jeg håber, at kæresten er klar over, at det bliver dyrt at påvirke mig i en mere fornuftig retning! En enkelt øjenskygge og mascara er naturligvis ikke nok…

Samtidig har jeg skiftet nogle af mine hudpleje produkter ud med nye produkter, hvor Svanemærket pryder flaskerne – men mere om det en anden dag.

Kærligst Karen

Hjemmelavet pesto

img_1215

Jeg bestemte mig i dag for at skulle foretage mig noget praktisk. Efter en uge i sengen følte jeg, at jeg måtte lave et eller andet. Men hvad skulle det være, som ikke var for omfattende?

Jeg har i lidt tid taget tilløb til at prøve kræfter med at lave en pesto. Jeg er meget kritisk med smagen på en pesto – især fordi jeg er så glad for hvidløg, at jeg gerne vil have meget i. Derfor ved jeg også, at der skal mange forsøg til, før jeg er tilfreds.

Jeg prøvede i dag denne opskrift:

2 poser pinje kerner ristet på panden
2 bundt basilikum
6 fed hvidløg
Groft salt
70 g. parmesan ost
6 spsk. olivenolie
1 forårsløg

Rørt i en foodprocessor hvor ingredienserne løbende blandes i. Olien kom i til sidst med saltet.

Denne pesto er meget grov i konsistensen, hvilket også var meningen. Ønsker man den mere flydende vil jeg anbefale en blender.

Dog vil jeg sige, at jeg næste gang vil gå ned i volumen på mit parmesan ost – nok til kun 50 g. – og eventuelt op på mængden af hvidløg med i hvert fald 1 fed.

Mens kæresten skiftede dæk på bilen, diskede jeg op med smagsprøve på denne pesto sammen med et pesto flutes og resterne fra fredags tapas rødvin. Jeg tror, det blev godkendt.

img_1226

Kærligst Karen

Længe ventet

img_1182

Jeg har længe gået og sukket efter en omgang tapas. I denne uge bestemte jeg mig så for, at fredags bøffen skulle skiftes ud med en lækker portion fra vinbutikken, hvor jeg kommer fra.

Torsdag bestilte jeg det så – og fredag lå jeg igen syg. Men bestilt var det, så kæresten var så sød at hjembringe det for mig.

Hold nu op det så ud som en million og trods min manglede appetit må jeg også konstatere, at det smagte sådan.

Nu ligger jeg her og kan ikke sove og drømmer mig lidt tilbage til maden i går.

Er I også lige så tossede efter tapas, som jeg er?

Kærligst Karen

Feber ramt… men i live!!

img_0430

Jeg har de sidste dage været feber ramt. Ja, det har vi faktisk begge været. Jeg var så ramt i går, at jeg faktisk sov i 12 timer i streg – plus det løse. Og det ligner ikke mig.

I dag har jeg heldigvis fået det bedre – og så er der ikke lang vej fra at være “døden nær” og til at tiden bliver meget lang for mig.

Så jeg fik gjort en tegning færdig. Ikke så meget kun for at slå tiden ihjel – men også fordi bordet står tæt på havedøren, som flere gange i eftermiddag og aften er blevet FLÅET op for at kunne køle ned.

Kender I det, at når man er syg, så lover man sig selv at ændre dit og dat – bare man bliver hurtigt frisk? Og når man så er frisk, er det business as usual? Denne gang har jeg lovet mig selv aldrig mere at tage en sommerjakke på til rejsegilde i stormvejr 🙈🙈

Kærligst Karen

Forkælelse på en halv sløj dag

Parkeret på byens café

Parkeret på byens café

Det startede i går til svigerfars fødselsdag. Ondt i hovedet og varme kinder…. og sådan har det hængt ved. Ikke syg og ikke rask. Uheldigvis kan min veninde ikke sige det samme, så vores tur til foredrag i aften blev aflyst.

Den havde kæresten ikke helt se komme, så han måtte have mig med ud og købe fødselsdags gave… til mig 🙈 Ah, så nemt går det ikke. Han er nemlig praktikeren, der glædeligt shopper gaver sammen med modtageren, for at finde det helt rigtige – og når nu man alligevel ved, hvad man får – hvorfor så pakke det ind??

MEEEEN ikke med frk. K her. Og faktisk tror jeg måske, at han ville være blevet skuffet, hvis jeg havde indvilliget i at gå med i butikken.

Så i stedet blev jeg installeret på den lokale café (Café Orangeriet i Vejen) og fik lov at sidde og pleje mig selv med en kop varm kaffe og en lækker valnødde tærte.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at lækkerierne på billedet gjorde mig mere frisk – desværre ikke. MEN det smagte godt 😘

Kærligst Karen

Namme namme nam!

Åh godt der blev bagt 4 - nu er der kun 2 tilbage 🙈

Åh godt der blev bagt 4 – nu er der kun 2 tilbage 🙈

En meget tiltrængt påskeferie er snart ved vejs ende.

Jeg har brugt ferien på at være skidt, få udsovet, hygget med en god veninde og været lidt på ukendt terræn.

Det ukendte terræn var, da jeg mødte de venner, som min kæreste kører motorcykel med. Jeg er – selvom folk griner af min påstand – meget genert. En dag med fremmede mennesker, kan være meget voldsom.

Vi brugte dagen på at se på motorcykler i Esbjerg. Rigtig hyggeligt…. og rigtig koldt.

Samtidig har jeg igen fået blod på tanden for at bage og læse. 2 ting, som jeg har gjort meget før i tiden. Så jeg har taget hul på “Aisha” af Jesper Stein. Det er 4. bog i rækken af historier om Axel Steen fra Københavns Politi. Virkelig en forfatter, som jeg kan anbefale. Bogen her er nøjagtig lige så god som de foregående.

I går røg der en lille kage i ovnen 😏 – til stor glæde for et par naboer. I dag er det blevet til 4 lækre hvidløgs flutes rullet med pesto.

Hold nu op de er gode. 1 er praktisk talt spist af kæresten og jeg – “vi skulle lige prøvesmage”…. den anden er givet i stedet for en blomst til vores skønne nabo, der har fødselsdag.

Jeg håber, at I har nydt ferien lige så meget som jeg har.

Kærligst Karen

Ja, det skal jeg så ikke leve af!

Billeder er taknemmelige

Billeder er taknemmelige

Lørdag deltog jeg og en rigtig god ven i et event hos Royal Copenhagen i deres Concept Store i Århus. En drøm gennem nogle år om at prøve at male blåt guld gik i opfyldelse.

Umiddelbart tænkte jeg – inden det startede – piece of cake….. Ser I – det tænker jeg så ikke mere. Hvad der synes såre simpelt gemmer på en ufattelig stor portion tålmodighed og et ufatteligt godt håndværk.

Efter min lille joke til vores venner, hvor jeg med en porcelæns tusch forvandlede en Atalier kande til en kopi af den udgåede Mega Mussel flødekande, tænkte jeg, den der – den klarer jeg.

Heldigvis krymper en tallerken omkring 13-16%, når den bliver brændt, så jeg håber blot, at alle fejlene krymper godt sammen, så jeg kan være bekendt at sætte dette dyr på bordet 🙈

Hvis i nogensinde får muligheden, så tilmeld jer et hold. Også selvom I ikke føler I har flair. Det er virkelig en oplevelse.