Om at føle at man ikke slår til

Om at blive sat i bås

Det er da overhovedet ikke stillet op til ære for fotograven - vel?

Det er da overhovedet ikke stillet op til ære for fotograven – vel?

Vi vil egentlig ikke sættes i bås – sådan helt generelt. Er det ikke sådan, vi er som mennesker? Hvis et menneske har mange tatoveringer, er man ikke nødvendigvis rocker, hvis man tager bilen i stedet for cyklen, er man ikke nødvendigvis doven osv. Vi kæmper for ikke at komme i bås hele tiden. Alligevel sætter vi os selv i bås uden at være klar over det.

For når det kommer til indretningen af sit hjem, er det som om, at man absolut skal sættes i en boks. Bor man i et hjem med ”fransk landstil”, ”shabby chic”, ”retro” eller er det ”det stilrene hjem”?

Jeg kan godt sidde og kigge billeder på Instagram og tænke – hvor er det personlige henne. Hvor er æggebægeret fra datterens børnehave, julepyntet ens nevø har lavet til en eller tegningen, som nabodatteren er kommet med.

Og når jeg så kigger videre så slår det mig – hvor er mændene henne. Ofte virker det som om at kvinderne styrer hjemmets indretning med ret hård hånd. Men kan alle mænd virkelig lide et pastel hjem – eller er det i virkeligheden et pastel helvede? Søger mændene ud i garagen og skruer i et stykke træ for at slippe væk fra perfektionismen og jagten på det perfekte billede til Instagram?

Jeg så for noget tid siden et billede hos en Instagram bruger med en ret stor mængde følgere, som fik mig til at tænke lidt over det hele. Hun smed et billede på af hendes hjem, hvor entréen var fyldt med skoletasker, overtøj og legetøj – teksten? ”Hvordan her i virkeligheden ser ud”.

Så ikke nok med at vi er med til at sætte os selv i bås, fordi alt i vores hjem skal matche den rigtige stil – så er vi også med til at køre perfektionismen op på et alt for højt niveau. Først skal bollerne skal se perfekte ud efter bagning, så skal de anrettes som øje-bæ til ære for et par følgere ekstra på Instagram, og så skal de både være glutenfri, fyldt med fibre og rig på alverdens andre ting, så man fremstår som overskudsforældre i børnehaven.

Jeg gør det selv – hader at blive sat i bås som menneske. Alligevel er jeg fokuseret på min stil i mit hjem og i min påklædning. Skalerer og skærer mine billeder bedst muligt til brug på de sociale medier, beklæder dem med det rigtige filter og forsøger at lave alting selv i mit hjem. Stresser over hvor højt barren er sat i forhold til at ens liv skal fremstå perfekt, og ved jeg i virkeligheden ikke kan følge med… men bliver alligevel ved.

Jeg husker at tage billedet rigtigt til Instagram, så jeg ikke får mandens motorcykel i stuen med på billedet…. Og hvorfor? Hvis jeg nu skruede en anelse ned for ambitionerne og det fint-polerede look, så kunne det være, at mine omgivelser også gjorde det. Og kunne man i virkeligheden få flere følgere på Instagram, hvis man turde vise det virkelige liv – i stedet for det polerede?

Kærligst Karen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Om at føle at man ikke slår til