Længe ventet

Hjemmelavet pesto

img_1215

Jeg bestemte mig i dag for at skulle foretage mig noget praktisk. Efter en uge i sengen følte jeg, at jeg måtte lave et eller andet. Men hvad skulle det være, som ikke var for omfattende?

Jeg har i lidt tid taget tilløb til at prøve kræfter med at lave en pesto. Jeg er meget kritisk med smagen på en pesto – især fordi jeg er så glad for hvidløg, at jeg gerne vil have meget i. Derfor ved jeg også, at der skal mange forsøg til, før jeg er tilfreds.

Jeg prøvede i dag denne opskrift:

2 poser pinje kerner ristet på panden
2 bundt basilikum
6 fed hvidløg
Groft salt
70 g. parmesan ost
6 spsk. olivenolie
1 forårsløg

Rørt i en foodprocessor hvor ingredienserne løbende blandes i. Olien kom i til sidst med saltet.

Denne pesto er meget grov i konsistensen, hvilket også var meningen. Ønsker man den mere flydende vil jeg anbefale en blender.

Dog vil jeg sige, at jeg næste gang vil gå ned i volumen på mit parmesan ost – nok til kun 50 g. – og eventuelt op på mængden af hvidløg med i hvert fald 1 fed.

Mens kæresten skiftede dæk på bilen, diskede jeg op med smagsprøve på denne pesto sammen med et pesto flutes og resterne fra fredags tapas rødvin. Jeg tror, det blev godkendt.

img_1226

Kærligst Karen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længe ventet