Alt er nu klar!

Sammen er vi stærkest

img_2226

Smukke langstilkede roser fra min dejlige kæreste – fordi “sammen er vi stærkest,” som udtrykket siger. Helt korrekt. Sådan er det nemlig her hos os. Vi har sygdom helt ind på kroppen og ind i vores hverdag. Mange dage – ja langt de fleste dage – er det bare business as usual, men nogle dage er det bare absolut det modsatte. Og sådan nogle uger har vi haft nu.

Midt i glæden over byggestart, har vi fået en bunke dårlige beskeder i streg. Egentlig føler man sig lidt som sådan en Fætter BR ting, som man kunne slå til og så vippede den helt ned og kom hurtigt op. Men i de her dage har Fætter BR tingen mistet sin evne til at komme hurtigt op igen.

Jeg føler mig egentlig normalt super stærk. Er vokset op med en syg far, har selv en kronisk sygdom, som jeg håndterer uden medicin, har haft et par blodpropper og intet har slået mig ud af kurs. Men lige nu føler jeg mig faktisk ikke stærk.

Lidt ironisk trøster min kæreste mig…. jeg burde være den stærke lige nu. Men nej – det er ham, der er det. Jeg roder lidt i skuffen efter humøret og håber også, at jeg finder det snart. For lige om lidt starter jeg nyt job, flytter i nyt hus og i virkeligheden har jeg måske alligevel ikke så meget at være slået ud over. Måske jeg bare skulle hive hovedet ud af r…. på mig selv og tage mig lidt sammen.

God aften alle sammen.

Kærligst Karen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt er nu klar!