Feber ramt… men i live!!

img_0430

Jeg har de sidste dage været feber ramt. Ja, det har vi faktisk begge været. Jeg var så ramt i går, at jeg faktisk sov i 12 timer i streg – plus det løse. Og det ligner ikke mig.

I dag har jeg heldigvis fået det bedre – og så er der ikke lang vej fra at være “døden nær” og til at tiden bliver meget lang for mig.

Så jeg fik gjort en tegning færdig. Ikke så meget kun for at slå tiden ihjel – men også fordi bordet står tæt på havedøren, som flere gange i eftermiddag og aften er blevet FLÅET op for at kunne køle ned.

Kender I det, at når man er syg, så lover man sig selv at ændre dit og dat – bare man bliver hurtigt frisk? Og når man så er frisk, er det business as usual? Denne gang har jeg lovet mig selv aldrig mere at tage en sommerjakke på til rejsegilde i stormvejr 🙈🙈

Kærligst Karen

Forkælelse på en halv sløj dag

Parkeret på byens café

Parkeret på byens café

Det startede i går til svigerfars fødselsdag. Ondt i hovedet og varme kinder…. og sådan har det hængt ved. Ikke syg og ikke rask. Uheldigvis kan min veninde ikke sige det samme, så vores tur til foredrag i aften blev aflyst.

Den havde kæresten ikke helt se komme, så han måtte have mig med ud og købe fødselsdags gave… til mig 🙈 Ah, så nemt går det ikke. Han er nemlig praktikeren, der glædeligt shopper gaver sammen med modtageren, for at finde det helt rigtige – og når nu man alligevel ved, hvad man får – hvorfor så pakke det ind??

MEEEEN ikke med frk. K her. Og faktisk tror jeg måske, at han ville være blevet skuffet, hvis jeg havde indvilliget i at gå med i butikken.

Så i stedet blev jeg installeret på den lokale café (Café Orangeriet i Vejen) og fik lov at sidde og pleje mig selv med en kop varm kaffe og en lækker valnødde tærte.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at lækkerierne på billedet gjorde mig mere frisk – desværre ikke. MEN det smagte godt 😘

Kærligst Karen

Namme namme nam!

Åh godt der blev bagt 4 - nu er der kun 2 tilbage 🙈

Åh godt der blev bagt 4 – nu er der kun 2 tilbage 🙈

En meget tiltrængt påskeferie er snart ved vejs ende.

Jeg har brugt ferien på at være skidt, få udsovet, hygget med en god veninde og været lidt på ukendt terræn.

Det ukendte terræn var, da jeg mødte de venner, som min kæreste kører motorcykel med. Jeg er – selvom folk griner af min påstand – meget genert. En dag med fremmede mennesker, kan være meget voldsom.

Vi brugte dagen på at se på motorcykler i Esbjerg. Rigtig hyggeligt…. og rigtig koldt.

Samtidig har jeg igen fået blod på tanden for at bage og læse. 2 ting, som jeg har gjort meget før i tiden. Så jeg har taget hul på “Aisha” af Jesper Stein. Det er 4. bog i rækken af historier om Axel Steen fra Københavns Politi. Virkelig en forfatter, som jeg kan anbefale. Bogen her er nøjagtig lige så god som de foregående.

I går røg der en lille kage i ovnen 😏 – til stor glæde for et par naboer. I dag er det blevet til 4 lækre hvidløgs flutes rullet med pesto.

Hold nu op de er gode. 1 er praktisk talt spist af kæresten og jeg – “vi skulle lige prøvesmage”…. den anden er givet i stedet for en blomst til vores skønne nabo, der har fødselsdag.

Jeg håber, at I har nydt ferien lige så meget som jeg har.

Kærligst Karen

Ja, det skal jeg så ikke leve af!

Billeder er taknemmelige

Billeder er taknemmelige

Lørdag deltog jeg og en rigtig god ven i et event hos Royal Copenhagen i deres Concept Store i Århus. En drøm gennem nogle år om at prøve at male blåt guld gik i opfyldelse.

Umiddelbart tænkte jeg – inden det startede – piece of cake….. Ser I – det tænker jeg så ikke mere. Hvad der synes såre simpelt gemmer på en ufattelig stor portion tålmodighed og et ufatteligt godt håndværk.

Efter min lille joke til vores venner, hvor jeg med en porcelæns tusch forvandlede en Atalier kande til en kopi af den udgåede Mega Mussel flødekande, tænkte jeg, den der – den klarer jeg.

Heldigvis krymper en tallerken omkring 13-16%, når den bliver brændt, så jeg håber blot, at alle fejlene krymper godt sammen, så jeg kan være bekendt at sætte dette dyr på bordet 🙈

Hvis i nogensinde får muligheden, så tilmeld jer et hold. Også selvom I ikke føler I har flair. Det er virkelig en oplevelse.

Skal jeg nu til at være voksen?

Et lille kig i prøvehuset, som vi forelskede os i ved første blik.

Et lille kig i prøvehuset, som vi forelskede os i ved første blik.

 

Som overskriften nok lidt antyder, er der nu nye tider på vej for os i vores lille hjem. Vores lille hjem er nemlig blevet solgt, og pr. 15. oktober hedder det ikke længere Oksbøl. Efter et efterår og vinter med en temmelig syg kæreste og alt for meget tid på sygehuset, besluttede vi os for at rykke tættere på familien og jobbet.

Til dagligt pendler vi 2,5 time som minimum. Det tager bare for meget fritid, og vi kunne mærke, da vi nærmede os årsskiftet, at vi var trætte – rigtig godt og grundigt trætte. Jeg var mildest talt desperat efter at låse døren, rulle alle gardinerne for og bare lukke alt ude og sove. Sove længe og sove meget.

Det, der startede som en vittighed med et vennepar, ender i dag som vores nye virkelighed. Nybyg kun 7 km. fra mine forældre og en halv time til jobbet. Tegningerne er ved at være på plads, materialevalg og indretning er vi enige om, og i dag regner vi så med, at underskriften skal sættes til vores nye hjem.

Et nyt kapitel i mit liv starter nu. Jeg sætter for første gang mit navn på et skøde, og jeg glæder mig til det. Jeg glæder mig til at føle det ansvar, der følger med. Til at kunne føle mig som herre i mit eget hjem, og til at skabe et fælles hjem med min kæreste.

En bekendt sagde i sidste uge, at hun slet ikke kunne bære tanken om alle de beslutninger, der ville følge med købet af et nyt hjem. Det fik mig til at stoppe op og tænke, om det her glider for nemt. Indtil nu har vi blot kigget på hinanden og været enige. Det, der fylder for kæresten, fylder måske ikke for mig – og omvendt. Det har – indtil nu – været en nem proces. Ikke mindst takket være den behagelige sælger hos Hybel Huse, som virkelig har taklet vores tanker, bekymringer, drømme og ønsker yderst professionelt.

Nu venter månederne med utålmodig længsel efter vores nye hjem. Månederne, hvor vi sammen går og drømmer og taler om vores planer. De måneder, hvor tålmodigheden skal testes, og hvor vi i vores hoveder flytter rundt på møblerne i de nye hjem.

Det har – uden tvivl – været godt for mig at flytte til Oksbøl. Min kærestes dejlige hus har dannet det perfekte fundament for vores første tid sammen – og kunne jeg bestemme det, så skulle vi ikke flytte. Men desværre har døgnet kun 24 timer, så vi må rykke op og rykke videre. Så nu tager vi alle vores traditioner, fælles ting og gode værdier og flytter dem de godt 70 km., som skal være med til at gøre vores hverdag lidt lettere.

Jeg vil i mine kommende indlæg dele vores tanker og beslutninger som nybygger. – Hey der var en ny titel ”nybygger”. Nu vil jeg dog først møde på arbejdet og håbe på, at timerne indtil byggemødet i eftermiddag løber stærkt. Tror den utålmodige tid allerede er startet.

Rigtig god dag.

Kærligst Karen